Dåb og navngivning
Skal I have barnedåb eller fremstilling i Sønder Omme Kirke skal I træffe aftale med sognepræsten.
Ved dåben bliver barnet optaget i den kristne menighed. Derfor er det en rigtig festdag i kirken, hver gang et lille barn bliver døbt. Barnet bliver døbt på den kristne tro og har troen med sig i bagagen resten af livet. Dåben foregår som en del af den almindelige gudstjeneste om søndagen, netop fordi vi optager dåbsbarnet i vores menighed.
Er du i tvivl om I skal vælge dåb i kirken, så har Ribe Stift samlet en række artikler om hvad rolle dåben har spillet for forskellige almindelige danskere. Læs mere på deres hjemmeside her: Ribe Stift om dåb.